Til forsiden

Gitte Jeppesen

Er tilknyttet klinikken som ernæringsterapeut og har konsultationer i klinikken onsdage.

Uddannelse

Jeg er uddannet ernæringsterapeut hos Eva Lydeking i 2014, har siden arbejdet i en helsekost, og sideløbende haft konsultationer i ernæringsterapi. Jeg har taget Diplomuddannelse i Orthomolekylær medicin hos Claus Hancke 2017, og studerer pt. Functional Medicine i USA.

Herudover er jeg også ved at blive certificeret i dnalife®, idet viden om genvariationer sammenkoblet med vores livsstil har stor betydning for vores sundhed. Sidst men ikke mindst er jeg ved at uddanne mig i min nyindkøbte Vegatester således at jeg kan teste for forskellige mangler, ubalancer, allergier, bakterier, parasitter m.m. og derved har de bedste muligheder for at hjælpe dig.

Oprindeligt er jeg uddannet i økonomi og IT (cand.merc.it). Skiftet til ernæringsterapeut kom da jeg selv oplevede at blive syg og det etablerede system ikke kunne finde ud af hvad jeg fejlede. Det var en meget skræmmende oplevelse, som jeg gerne vil skåne andre for at stå i. Derfor ser jeg det som min fornemmeste opgave at hjælpe dig til at finde vej til tilbage til det sted hvor du har det godt og føler dig rask. Jeg står selv her i dag helt rask og er et levende bevis på at der er meget man kan gøre selv vha. sin kost - den ændrer alt.

Jeg er drevet af aldrig at give op, at have en overbevisende tro på, at finde en vej igennem udfordringerne. Finde sammenhænge og få overblikket i komplekse symptombilleder.

Jo, der er noget, du selv kan gøre – også hvis du er blevet syg.

Konsultation

Første konsultation

Ved første konsultation gennemgås din helbredshistorie og symptomer, og vi vil i fællesskab finde årsager til dine symptomer. Du vil få en helhedsorienteret forklaring på dine symptomer, og en handlingsplan du kan følge 1-3 måneder med kostændringer og konkrete måltidsforslag, som er tilpasset din hverdag og muligheder og som fortæller hvor du med fordel kan priorirere din indsats.

Der vil ofte også indgå anbefalinger af kosttilskud hvor det skønnes relevant, dog har maden altid første prioritet.

Efter fagligt skøn vil der evt. være forslag til støttende undersøgelser og laboratorietests, samt evt. andre behandlinger f.eks. til forløsning af emotionelle traumer/mønstre, sanering af gamle amalgamfyldninger, samtaleterapi o.lign. Den første konsultation tager typisk 1.5 timer.

Ernæringsterapeutens fornemmeste opgave er dog at hjælpe klienten så enkelt så muligt.

Spørgeskema

Når du bestiller tid bedes du også udfylde det spørgeskema der findes til højre på siden og sende det til mig, så jeg har det i god tid, dog senest 3 dage før konsultationen.

Spørgeskemaet giver mulighed for at få et større indblik i din situation, sygehistorie og symptomer, således at tiden under konsultationen udnyttes optimalt. Du må også gerne medbringe eventuelle nylige blodsprøvesvar.

Opfølgning

Opfølgning aftales individuelt, men vil typisk foregå 1-3 måneder efter første konsultation, hvis der er behov for opfølgning. Her følger vi op på resultater, behov og eventuelle blodprøver, urintest, afføringsprøve m.m. Opfølgning varer typisk 45 min.

Hovedområder

Min sygdom har givet mig et specielt indblik i massive fordøjelsesproblemer med dertil hørende hjertekarsygdomme, stress, angst og depression, men jeg arbejder som udgangspunkt med alle former for ubalancer og funktionsforstyrrelser. Følgende er et udvalg:

Fordøjelsesbesvær: diarré, forstoppelse, irriteret tyktarm, leaky-gut, oppustethed, overvækst af svamp, for lidt mavesyre, cøliaki, glutenintolerance, laktoseintolerance.

Hjerte- kredsløbssygdomme: kolesterol, forhøjet triglycerid, forhøjet blodtryk m.m.

Hormonelleproblemer: PCOS, PMS, problemer i overgangsalderen, insulin resistens/metabolsk-syndrom, stofskiftelidelser, stress, binyretræthed.

Hud: akne, eksem, psoriasis, aldring af huden m.m.

Immunsvækkelser: autoimmune sygdomme, allergi/fødevare-reaktioner, høfeber, infektioner, virus, forkølelse, herpes, borrelia, inflammationer, cancer (forebyggelse og genopbyggelse).

Knogle- og ledsygdomme: knogleskørhed, gigt.

Neuro: depression, stress og angst.

 

Frist for afbud til behandling er 24 timer. Overholdes fristen ikke opkræves der fuld betaling.

Jeg er medlem af DET (Danske Ernæringsterapeuter) og RAB registreret (Registreret Alternativ Behandler). For at bibeholde dette kræver det at jeg hele tiden er ajourført inden for ny forskning.

Optimal Næring v/ Eva Lydeking | Teglgårdstræde 4 f, 2. t.h., 1452 København K · klinik@optinut.dk · www.optinut.dk